John Miltons episke digt om menneskets syndefald og Satans kamp med Gud, ’Paradise Lost’, filmatiseres i et samarbejde mellem det AI-fokuserede filmstudie Ex-Machina og Roger Avary, co-manuskriptforfatter til Pulp Fiction. Hvad siger det om fremtiden for filmmediet?
Hvad er historien?
Der findes fortællinger, der er så store, at de placeres i kassen: Kan-ikke-filmatiseres. Tænk ’Ringenes Herre’, før Peter Jackson viste, hvordan det skulle gøres. Eller ’Odysséen’, før Christopher Nolan viste, hvordan det skulle gøres.
I samme kategori kan vi placere ’Paradise Lost’ fra 1667, hvori John Milton trækker på den episke tradition fra Homer og Vergil, og fortæller historien om Satans oprør mod Gud, fristelsen af Adam og Eva og deres efterfølgende fordrivelse fra Edens Have.
Vi taler om en af Vestens allerstørste og mest betydningsfulde litterære bedrifter, der ovenikøbet blev skrevet ved, at den fuldstændig blinde Milton komponerede de episke vers i hovedet om natten og dikterede dem om dagen til sine døtre.
Nu vil Roger Avary, der blandt andet har skrevet Pulp Fiction sammen med Quentin Tarantino, alligevel gøre forsøget.
Indtil videre er detaljerne få. Der sigtes efter en premiere i påsken 2027. Den laves i et samarbejde med det AI-fokuserede produktionsselskab ’Ex-Machina’. Og det bliver en blanding af ”generative with performance capture,” løfter Avary sløret for via X. Altså skuespillere, hvis ansigtsudtryk og bevægelser optages, hvorefter der lægges et lag af effekter genereret af AI ovenpå.
Ikke alle er dog begejstrede for projektet. Som en X-bruger formulerer det: ”Respectfully, nobody wants to watch an AI slop version of Paradise Lost.”
Hvorfor er det vigtigt?
”Der går to år, før vi ser en AI-film, hvor vi tænker: Vent, er det AI?” Sådan lød spådommen fra Joe Russo i en podcast hos mediet Collider i 2023. Russo udgør den ene halvdel af brødreparret bag ’Avengers: Endgame’.
Helt så hurtigt er udviklingen ikke gået, men at film som medie står midt i en teknologisk revolution, er formentlig ikke en underdrivelse. Christopher Nolan, der er kendt for sin brug af praktiske effekter, fortæller i et interview i The Guardian, at han ikke er i tvivl om, at AI kommer til at have indflydelse på, hvordan vi laver film i fremtiden. Samtidig sætter han også ord på en folkelig skepsis:
“The interesting thing with AI is I’ve never seen a technology that’s been so successfully adopted by Wall Street and by investors and by tech companies that the public has so thoroughly rejected.”
Forventningerne er da heller ikke store til Elon Musks bebudede ’historisk korrekte’, AI-generede udgave af Odysséen, som han har lovet vil lande, inden året er omme.
Et projekt som ovenstående filmatisering af ’Paradise Lost’ skubber til grænserne for, hvordan AI bruges i filmsammenhæng. Roger Avary er ikke Elon Musk, og selvom han ikke er en A-lister i Hollywood, så er det heller ikke et useriøst eksperiment, der skydes ud på X, men en film med en helt reel – omend begrænset – biografpremiere.
At dette ikke er en engangsforestilling, viser den aftale, Ex-Machina har indgået med biografdistributionskæden Mayfair. Heri lægges der op til, at produktionsselskabet skal stå klar med fire film i 2027 og derfra seks film årligt.
Hvad betyder det for dig?
Personligt mærker jeg Nolans omtalte skepsis, når jeg læser om et projekt som ovenstående, og jeg håber ikke, at den drøm, Joe Russo sætter ord på i ovennævnte interview, nogensinde bliver en realitet:
”You could walk into your house and say to the AI on your streaming platform: “Hey, I want a movie starring my photoreal avatar and Marilyn Monroe's photoreal avatar. I want it to be a rom-com because I've had a rough day,” and it renders a very competent story with dialogue that mimics your voice […] So you can curate your story specifically to you.”
What a nightmare. Men måske er der også en positiv vinkel på den udvikling, vi lige nu står durk midt i.
Med et estimeret budget på næsten 400 millioner dollars er Nolans ’Odysséen’ et projekt og en mulighed, der er betinget af (griske) pengemænd og forbeholdt den absolutte elite af filminstruktører.
Det har sine styrker, for jeg har virkelig ikke brug for at se Elon Musks udgave. Men måske har Roger Avary en stærk vision for ’Paradise Lost’ i et projekt, der, når jeg skræller min AI-skepsis væk, måske ikke lyder så anderledes end ’Beowulf’ fra 2007, som han også var med til at lave.
Gareth Edwards, der blandt andet har instrueret Star Wars-filmen ’Rogue One’, fortæller i et interview med Screen Rant:
”My personal hope is that it will democratize filmmaking […] It might mean that some kids in their bedroom will be able to make a masterpiece and not have 200 million dollars. And so that might mean great filmmaking starts happening.”
Jeg skåler gerne med på den måske lidt naive drøm.
Men det er svært ikke at se ironien i, at denne revolution skal starte med Satans fald og digteren, som Wordsworth i 1802 berømt påkaldte med ordene:
“Milton! thou shouldst be living at this hour: England hath need of thee,”
fordi han så sin samtid synke ned i moralsk og åndeligt forfald.
