Kvinder har historisk været mere religiøse end mænd. Blandt de yngste amerikanere er det mønster ved at bryde sammen.
Hvad er historien?
Hvis man for få årtier siden gik ind i en gennemsnitlig amerikansk kirke, var der gode chancer for, at kvinderne var i overtal. Sådan er det måske stadig, men det er ikke sikkert, at det ser sådan ud i fremtiden.
En undersøgelse fra Survey Center on American Life gennemført i august 2023 viste, at 39 procent af de amerikanske Gen Z-kvinder (født mellem 1997-2012) identificerede sig som det, man har døbt nons – no religion – mod 34 procent af mændene.
En separat Barna-undersøgelse fra sommeren 2023 peger i samme retning: Blandt de 18-24-årige identificerede 38 procent af kvinderne sig som ateister, agnostikere eller uden tro mod 32 procent af mændene. Barna offentliggjorde resultaterne i oktober 2025.
Og nyere tal peger på, at udviklingen fortsætter. Survey Center on American Life finder i en senere analyse, at andelen af unge kvinder uden religiøst tilhørsforhold steg fra 33 procent i 2014 til 43 procent i 2024, mens niveauet blandt unge mænd stort set stod stille.
Udviklingen udfordrer en af de mest stabile sammenhænge i moderne religionssociologi: At mænd er mere religiøse end kvinder, eller det såkaldte religious gender gap.
Mønstret har været så stabilt, at religionssociologerne Marta Trzebiatowska og Steve Bruce i 2012 skrev Why Are Women More Religious Than Men?, fordi kvinder gennem historien på tværs af kulturer og religiøse traditioner typisk har bedt mere, gået mere i kirke og oftere har udtrykt, at religion er vigtig for dem.
Nu ser de yngste amerikanske kvinder dog ud til bryde med en af religionsociologiens naturlove. Hvorfor kvinderne forlader religion – og primært kristendom – er dog noget vanskeligere at svare på.
Hvorfor er det vigtigt?
I september udgav den amerikanske journalist Sarah Stankorb bogen Damned If She Does, der forsøger at forstå, hvorfor så mange amerikanske kvinder forlader de kirker, de voksede op i. Religion News Service har interviewet hende om bogen og udviklingen, hvilket du kan læse her.
Adspurgt om, hvorfor kvinder forlader kirken, fremhæver hun blandt andet oplevelser af homofobi, misogyni, sexisme, racisme og magtmisbrug i forskellige former, som sammen med en autoritær kristen nationalistisk drejning i dele af amerikansk kristendom i de senere år, er med til at udfordre deres gudsopfattelse. Som hun selv skriver:
”For many of the people I interviewed, and I’d say for me too, a form of reality that allows for the abuse of other human beings based on gender, race, sexual orientation, where they were born in the world, if that is a reflection of God, no thanks. I cannot accept that if we live in a universe with a good God, that’s it. That’s not it.”
Undersøgelser viser da også, at unge kvinder er blevet mere liberale på spørgsmål om blandt andet køn, seksualitet og abort. Emner, hvor mange kirker – særligt konservative, evangelikale kirker – repræsenterer mere traditionelle positioner.
Survey Center on American Life kalder ligefrem udviklingen et “cultural mismatch”. 61 procent af Gen Z-kvinderne i deres undersøgelse identificerede sig som feminister, mens 65 procent af unge kvinder mente, at kirker ikke behandler mænd og kvinder lige.
Også hos den konservative organisation Turning Point USA (den Charlie Kirk byggede) er troens fjende den moderne feminisme. Ved organisationens Women’s Leadership Summit i juni kritiserede Erika Kirk feminisme for at efterlade kvinder ensomme, forvirrede og uden klarhed over, hvad de er skabt til.
På begge sider af det politiske spektrum er der altså en påfaldende enighed om, at der er opstået et værdimæssigt misforhold mellem unge kvinder og konservativ kristendom i USA. De er bare ret uenige om, hvem der skal rykke sig, for at kvinder og kirke igen kan finde hinanden.
Hvad betyder det?
Hvor meget, man skal overføre en-til-en i en dansk sammenhæng, er svært at sige. Tallene er amerikanske og kan ikke uden videre fortælle os, hvad der sker blandt unge danske kvinder.
Det er dog værd at bemærke, at vi også i en dansk kontekst begynder at ane nogle forskelle i mænds og kvinders religiøsitet og deres interesse for kirke – du kan måske huske palaveren omkring Bibelskabets rapport ’Gud og danskerne’, hvor hver tredje unge mand sagde, at han havde været til gudstjeneste den seneste måned.
Mens kirken prøver at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til interessen, er det interessant at lægge mærke til historien om de aarhusianske jesuspiger med den Jesus-elskende feminist Hannah Forum Hummeluhre i spidsen, der har taget rundturen på diverse TV2-platforme og P1 i den seneste uges tid.
At se det som et tegn på, at den ’konservative’ kirke skubber unge kvinder mod at lave deres egne ’feministiske’ fællesskaber, er nok en overfortolkning. Men det er da absolut en tanke værd, om kirken i jagten på de unge mænd kan komme til at skubbe de unge kvinder væk.
Altinget skrev tilbage i foråret om den politiske “kønskløft”, der er ved at vokse frem i dansk politik, og jeg behøver nok ikke at sige, hvem der stemmer hvad.
Så spørgsmålet kan hurtigt blive: Kan kirken stadig være kirke for alle, når mænd og kvinder bevæger sig i hver deres (politiske) retning?



