Tilbage til forsiden

semper

Artikel

Guld fra filmskatten: Samurai Rebellion (1967)

Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen·8. december 2023·2 min. læsetid·
Guld fra filmskatten: Samurai Rebellion (1967)

I denne serie sætter Peter Palmquist spot på noget af alt det guld, filmskatten gemmer på: Det gamle, det glemte, det udenlandske, det helt magiske. I denne uge skal vi ikke bare tilbage i i tid, men vi skal også besøge den japanske filmverden.

I japansk films rige historie er Masaki Kobayashi blandt de største. Kendt både for sin gyser-antologifilm ‘Kwaidan’ og filmtrilogien ‘The Human Condition’ om den menige japaners liv før, under og efter 2. Verdenskrig. Derudover er han også kendt og anerkendt for sine samuraifilm, hvor særligt ‘Harakiri’ fra 1962 ofte fremhæves. Mindst lige så interessant er dog også ‘Samurai Rebellion’ fra 1967.

Efter den mere abstrakte og hallucinogene gyser fantasi ‘Kwaidan’ vendte Kobayashi tilbage til den mere jordnære samurai genre, i en film som langsomt og snigende opbyggede sin spænding, indtil et hektisk og blodigt klimaks var uundgåeligt.

Det er dog vigtigt at understrege at ‘Samurai Rebellion’ kun er en actionfilm i sin sidste akt. Indtil da er den et dragende og menneskeligt drama sat i det feudale Japan. Den legendariske manuskriptforfatter Shinobu Hashimoto, der også har stået bag film som ‘Seven Samurai’, ‘Harakiri’ og ‘Rashomon’, skaber her en fortælling, som med sin vidtrækkende autoritarisme og datidens uligevægtige klassesystem, langsomt opbygger en tragedie af Shakespeareske proportioner. Det hele udforskes og udfordres af en aldrende kriger på en katartisk og ustoppelig rejse udi ødelæggelsens kunst. Og hvem bedre til at spille denne rolle end selveste Toshiro Mifune, Japans vel nok største og mest kendte skuespiller nogensinde.

En af de ting der gjorde Mifune til så storslået en skuespiller var, hvordan han, som årene gik, blev mere og mere utilregnelig og temperamentsfuld, men samtidig fuld af visdom og emotionel dybde. Det gjorde ham svær at omgås, men til gengæld kunne ingen nå samme niveau af intensitet og nærvær på lærredet som ham. Ikke engang hans medskuespiller og nærmest lige så legendariske Tatsuya Nakadai når Mifunes niveau i ‘Samurai Rebellion’, men at have dem begge på skærmen samtidig er en fryd for enhver, der er fan af japansk film.

Kobayashis instruktion er noget nær perfektion idet han med en blændende formalisme underbygger periodens mentalitet, og med sine sort/hvide kompositioner gør han rigt brug af filmens bredskærmsformat. ‘Samurai Rebellion’ er en rørende fortælling om at ære kærligheden og familien frem for kollektivismen og magthavernes magtmisbrug, som alt sammen kulminerer i en hæsblæsende finale, der er lige dele retfærdig og pessimistisk. Den er uden tvivl en af hans bedste film og den kan anbefales, hvis du har mod på tage hul på den japanske filmverden.

’Samurai Rebellion’ kan ses på filmstriben eller lejes/købes på de fleste streamingtjenester.

Om forfatteren
Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen

Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen er skribent, filmanmelder og illustrator. Han skriver især om film, kultur og tro.

Du vil måske også kunne lide
Hvad handler sagaen om Ed Sheeran og Macklemore egentlig om?
Artikel·15 min. læsetid

Hvad handler sagaen om Ed Sheeran og Macklemore egentlig om?

”Free Palestine” råbte den amerikanske rapper Macklemore, inden han blev pillet af plakaten som opvarmningsnavn på Ed Sheerans igangværende stadionturne. Nu ruller lavinen, og spørgsmålet er, hvad sagen egentlig kan fortælle os om synet på kunstens opgave i dag.  

Morten Birkmose·17. sep. 2026
Menneskehedens ustandselige tilbøjelighed til ufred
Anmeldelse·4 min. læsetid

Menneskehedens ustandselige tilbøjelighed til ufred

The Dog Stars vækker en gammel skuffelse til live: håbet om, at mennesket endelig havde lagt volden bag sig. Henrik Højlund anmelder Ridley Scotts nye film.

Henrik Højlund·9. sep. 2026
Hvordan blev det egentlig normalt ikke at tro på Gud?
Artikel·12 min. læsetid

Hvordan blev det egentlig normalt ikke at tro på Gud?

I størstedelen af Vestens historie var ateisme nærmest utænkelig. Historikeren Alec Ryrie forsøger at forklare, hvordan tvivlen gik fra landsbytosser og fulderikker til at blive en selvfølgelig del af det moderne verdensbillede.

Pelle Kviesgaard·8. sep. 2026

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

ISSN 2795-1480

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook