Hvad er historien?

Det går ikke særlig godt for danske skoleelever.

I den nye PISA-undersøgelse scorer danske 15-årige 460 point i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Det er det laveste danske resultat, siden Danmark første gang deltog i PISA i 2000. 

Særligt læsning og matematik er gået tilbage. Bruger man OECD's (OECD står bag undersøgelsen) tommelfingerregel om, at 20 PISA-point cirka udgør et års faglig fremgang, svarer faldet siden 2015 til knap to læringsår i læsning og matematik og omtrent ét i naturfag.

Men danske elever er langt fra alene om at være blevet dårligere. På tværs af OECD-landene er resultatet i matematik faldet med 22 point siden 2015. I læsning er faldet endnu større: 28 point.

Danmark ligger stadig over gennemsnittet i matematik og omtrent på gennemsnittet i læsning og naturfag. Det lyder måske okay, men det danske fald er større end gennemsnittet.

Siden den seneste PISA-test i 2022 er danske elevers læseresultat faldet med 29 point mod 14 point i OECD samlet. I matematik er faldet 19 point mod ni i OECD og i naturfag 16 mod tre. 

Alle er altså blevet dårligere, men danskerne særligt meget.

Av.

Hvorfor er det vigtigt?

De danske PISA-resultater har naturligt sat gang i en debat om folkeskolen og mulige gerningsmænd: skærme, sociale medier, folkeskolereform, lærerautoritet og selvfølgelig forældrene. 

Noget tyder da også på særskilte danske problemer, men holder vi blikket på den samlede rapport, ser vi stadig, at flere elever fra flere lande bliver dårligere samtidig. Måske skal vi altså også kigge efter internationale forklaringer.

Den første hovedmistænkte er corona-pandemien.

De elever, der deltog i PISA 2025, var omkring 10-11 år gamle, da pandemien ramte, og skolelukninger og fjernundervisning blev hverdag i store dele af verden.

OECD fremhæver selv, at tilbagegangen begyndte før pandemien i mange lande. I læsning er der således tale om en længere udvikling, som coronakrisen kan have forstærket, men ikke begyndt. 

Næste hovedmistænkte er smartphonen.

De seneste 10-15 år har stort set hele den vestlige verden fået et langt mere digitalt børne- og ungdomsliv — det behøver vist ikke videre uddybning — men OECD er ret forsigtig med at gøre skærme til en (simpel) årsagsforklaring. Moderat brug af digitale redskaber i undervisningen hænger eksempelvis sammen med bedre resultater, mens meget brug og digital distraktion hænger sammen med dårligere.

TjekDet har i øvrigt en fin artikel med Christian Christrup Kjeldsen, centerleder for Nationalt center for skoleforskning på Aarhus Universitet, hvor de gennemgår hovedpointer fra rapporten, hvis du er nysgerrig på det internationale perspektiv.

Hvad betyder det?

Tidligere på sommeren (det var hovedhistorien i augustnummeret) skrev journalisten Rose Horowitch en stor artikel i The Atlantic med den muntre titel The End of Reading Is Here.

(Hvis du ikke har abonnement til The Atlantic, har Lea Korsgaard skrevet en artikel for Zetland med omtrent de samme pointer i sidste uge.)

Her argumenterer Horowitch for, at vi (i hvert fald USA) er på vej ind i det, hun kalder en ‘postliterær’ kultur.

I det postliterære læser man formentlig flere ord end nogensinde før — mails, beskeder, Instagram-opslag, Reddit-tråde og nyheder — men det er en anden slags læsning end tidligere.

Det er i højere grad korte tekstbidder og mindre sammenhængende læsning af længere tekster. Vi bliver altså ikke analfabeter, men vi bliver dårligere til de krævende dele af læsning: at forstå, sammenholde, konkludere og fastholde en længere argumentationsrække. 

Og det rimer utroligt godt på en iagtagelse fra PISA-rapporten.

Elever, der læser fiktion og længere tekster, har tidligere klaret sig bedre i PISA, også når OECD tager højde for social baggrund. Men lystlæsning er gået tilbage, samtidig med at mere af unges læsning er flyttet over på digitale platforme. 

Når OECD kigger nærmere på selve læsetesten, ser det også ud til, at problemet netop bliver større, når læsningen bliver krævende.

Elevernes resultater er faldet mere på opgaver med længere tekster end på korte tekster. Opgaver, hvor man blot skal finde en konkret information, er mindre hårdt ramt end opgaver, hvor man skal sammenholde og vurdere flere informationer. 

Samtidig er andelen af såkaldte hasty readers – elever, der svarer så hurtigt og forkert, at de næppe har nået at læse ordentligt – næsten fordoblet fra 6,6 procent i 2018 til 11,4 procent i 2025. OECD beskriver, hvordan elever over tid er blevet mere tilbøjelige til at skynde sig gennem en vanskelig opgave frem for at bruge den tid og koncentration, der skal til for at løse den.

Og så lander vi ved den overraskende konklusion, at man bliver bedre til at læse ved, ja, at læse. Tænk engang.