I et nyt interview løfter Greta Gerwig lidt af sløret for den længe ventede filmatisering af første bind i Narnia-serien, ’Troldmandens Nevø’. Ikke alle er dog lige begejstrede ved udsigterne til en rock-inspireret udgave af den elskede fortælling.
Hvad er historien?
Vi får en David Bowie-inspireret Aslan med løvebrøl af Meryl Streep. Handlingen flyttes fra begyndelsen af 1900-tallet til 1950’erne. Og inspirationen bag filmens tone findes i 60’erne og 70’ernes store engelske rock-eksplosion a la Pink Floyd, The Who og Led Zeppelin.
Den seneste uges tid er det dryppet fra det amerikanske medie Empire med billeder og detaljer om Greta Gerwigs nye stort anlagte filmatisering af Narnia-seriens første bog ’Troldmandens Nevø’ (altså første bog i kronologien, kom ikke efter mig Lewis-fans), der har premiere 12. februar næste år.
Ikke alle er dog lige begejstrede ved udsigterne til en Aslan med farvespil i pelsen og kvindestemme, som vi også skrev om sidste år, da castingen af Meryl Streep endnu blot var rygter. En skepsis, der ikke bliver mindre, jo mere der bekræftes.
”They made Aslan rainbow and gave him a woman’s voice not as a creative choice but to blaspheme Jesus Christ,” lyder det fra Kangmin Lee, en koreansk-amerikansk konservativ meningsdanner.
Ben Shapiro, stifter af The Daily Wire, laver den helt store samfundsanalyse og ser det som et tegn på, hvor meget woke-venstrefløjstyper hader deres egen kultur:
”We have moved beyond a sort of pure and innocent love for our basic civilizational principles. Everybody is now ironic about all of these things. Or openly mocking of all of these things.”
Hvorfor er det vigtigt?
Sandheden er nok, at det faktisk ikke er så vigtigt, og at det er en relativt lille del af befolkningen, der har stærke følelser involveret i, om det er en kvindelig stemme, der kommer ud mellem tænderne på løven Aslan. Og samtidig er konflikthistorier som ovenstående alligevel blevet hyppigere og hyppigere.
Senest så vi det med ’The Odyssey’, hvor medierne spandt vilde nyheder om alle de ’store’ kommentatorer, der rasede over wokeifiseringen af Homers store ’maskuline’ værk, og Elon Musks løfter om at lave en historisk korrekt AI-udgave som modspil.
Samme tendens har vi set med den nye Harry Potter-serie, hvor castingen af en sort Snape også blev mødt med ’vigtige’ kommentarer fra begge fløje. ’Rings of Power’ fik på lignende vis medier til at blæse i basun over, hvor meget backlash serien havde fået på grund af racistiske anti-woke-typer, der var rasende over den farverige casting.
Hvad betyder det?
Det lyder voldsomt, når jeg i overskriften skriver, at der er ’ild i internettet’. Hold da op, en konflikt! Men det, jeg reelt har gang i, er en form for journalistik, jeg egentlig afskyr: Skrab internettet for nogle spicy ’quotes’ og få det til at ligne, at der er en stor og vigtig diskussion i gang.
Medieforskeren Whitney Phillips har kaldt denne mekanisme the oxygen of amplification: Når journalister fisker de mest opsigtsvækkende udsagn op fra internettets afkroge og giver dem plads i etablerede medier, beskriver vi ikke bare en konflikt. Vi tilfører den ilt og forsøger i realiteten at tale det værste frem i vores medmennesker.
Og jeg falder selv i gryden, for jeg elsker at hidse mig op over fjollede, provokerende statements som dette:
”NETFLIX MADE TRANSLAN. TRANSLAN OF NARNIA. THEY HATE CHRISTIAN SYMBOLS AND JUST WANT TO GROOM KIDS.”
Men selvfølgelig er det helt legitimt at være lidt (med streg under lidt) forloren ved Greta Gerwigs radikalt nyfortolkende Narnia-projekt. Greta Gerwig har også en feministisk agenda med sit projekt, som du gerne må være lidt ulden ved. Og ja, C.S. Lewis ville muligvis selv betragte Gerwigs vision med skepsis. Han blev trods alt født, før kvinder fik stemmeret.
Men fordi, jeg skal legitimere, at vi bringer historien, har jeg selvfølgelig udvalgt de mest rabiate udsagn til jer, der virkelig kan vise, hvor stor og dum ’konflikten’ er.
For som en tredje aktør i vor tids konflikter udvælger journalister og medier de højeste råb blandt os for at skærpe historiernes tiltrækningskraft, men det, der reelt sker, er, at vi kun får fremvist fløjenes absolut mest fjollede aktører og svageste argumenter.
Når der er ild i internettet, er det altså lige så meget på grund af folk som mig, der puster til flammerne.
Derfor vil jeg også gerne sige undskyld og meddele: Jeg kommer ikke til at skrive mere om Narnia, før jeg faktisk har set filmen.
