En ny undersøgelse fra Pew Research Center finder bemærkelsesværdig høj kirkegang blandt unge amerikanere. Men betyder det, at den stille vækkelse endelig er kommet til USA? Ikke nødvendigvis.
Hvad er historien?
Der er igen nyt fra den stille vækkelse. Denne gang er det amerikanske Pew Research Center, der har undersøgt amerikanernes religiøsitet.
Blandt de 18–22-årige amerikanere fortæller hele 41 procent, at de deltager i en gudstjeneste eller anden religiøs samling mindst én eller to gange om måneden. Det gælder kun 27 procent blandt de lidt ældre, 23–26-årige, og 33 procent af amerikanerne generelt.
Og det er altså ikke kun unge kristne mænd, der trækker tallene op, selvom de fylder meget i fortællingen om den stille vækkelse.
47 procent af de yngste mænd fortæller, at de deltager i religiøse samlinger mindst én gang om måneden. Men det samme gælder faktisk 35 procent af kvinderne, hvilket også er forholdsvis højt sammenlignet med kvinder i de lidt ældre aldersgrupper.
Så langt, så godt.
Men der er selvfølgelig et men.
For selvom de yngste amerikanere går meget i kirke, er de faktisk mindre religiøse end amerikanerne generelt, når man spørger til andre forhold.
Kun 34 procent fortæller, at de beder dagligt, mod 46 procent af den samlede befolkning. 36 procent betragter religion som meget vigtig i deres liv, mod 43 procent generelt. Og 59 procent identificerer sig med en religion, mens det gælder 70 procent af amerikanerne samlet set.
De yngste amerikanere skiller sig altså ud ved deres høje kirkegang, men på de øvrige mål for religiøsitet ligger de stadig under landsgennemsnittet.
Hvorfor er det vigtigt?
I februar skrev jeg en længere artikel om den stille vækkelse. Her beskrev jeg blandt andet det religiøse plateau. Efter årtiers tilbagegang ser den amerikanske religiøsitet nemlig ud til at have stabiliseret sig.
Og det er faktisk det religiøse plateau, der er hovedhistorien (vil jeg sige) i Pews nye rapport.
I 2020 identificerede 71 procent af amerikanerne sig med en religion. I 2026 er det 70 procent. Tilsvarende har andelen, der beder dagligt, betragter religion som meget vigtig eller deltager regelmæssigt i religiøse samlinger, været forholdsvis stabil siden 2020.
Det er ret bemærkelsesværdigt efter årtier med fald i religiøsitet, selvom stabiliseringen foreløbig kun har varet omkring seks år.
Men så er spørgsmålet, hvor meget vi egentlig kan udlede af tallene for de unge amerikanere?
Pew har et omfattende datagrundlag, men netop aldersgruppen 18–22 år består kun af 443 respondenter, når man samler de undersøgelser fra 2025 og 2026, som analysen bygger på. Det giver en fejlmargin på 5,7 procentpoint.
(Til sammenligning byggede Bibelselskabets danske undersøgelse Gud og danskerne, der også viste meget høj kirkegang blandt særligt unge mænd, på 2.000 respondenter i den nationale stikprøve og 1.000 ekstra respondenter mellem 16 og 30 år.)
Så ja, koldt vand i blodet, men et vågent øje på den der kirkegang blandt unge. Det ser simpelthen lidt mærkeligt ud.
Hvad betyder det?
Den britiske religionssociolog Grace Davie introducerede i 1990'erne begrebet believing without belonging, altså at tro uden at høre til.
Hendes pointe var, at mennesker godt kan tro på Gud uden nødvendigvis at være en del af et religiøst fællesskab.
Men måske er det værd at vende spørgsmålet om: Er vi ved at se noget, der minder om belonging without believing – altså at høre til uden nødvendigvis at tro? Jeg famler lidt efter svarene, for hvorfor i alverden skiller de yngste amerikanere sig så markant ud på kirkegang, men ikke på de andre mål for religiøsitet? Og hvorfor ser vi noget lignende i de danske tal?
Det kan Pews undersøgelse ikke besvare. Desværre.
Men at undersøgelsen peger på endnu et år med relativt stabil religiøsitet, er heller ikke nogen lille ting. På den måde er intet eller lidt nyt faktisk spændende nyt. Selvom seks år ikke er meget i religionssociologisk sammenhæng.
I religionssociologien skelner man mellem alderseffekter og generationseffekter. En alderseffekt er, når menneskers religiøse adfærd ændrer sig gennem forskellige livsfaser. En generationseffekt er derimod, når en bestemt generation adskiller sig mere varigt fra de generationer, der kom før.
Om der er tale om en alderseffekt, en generationseffekt eller blot et midlertidigt udsving, må tiden vise.
