Tilbage til forsiden

semper

Kort fortalt

Den katolske kirke har fået en officiel maskot – og hun er et hit

Troels Nymann·19. marts 2025·2 min. læsetid·
Den katolske kirke har fået en officiel maskot – og hun er et hit

I anledning af det jubelår, som pave Frans har udråbt, har den katolske kirke lanceret sin første officielle, manga-inspirerede maskot. Og hun er populær.

Hvad er historien?

Mød Luce, hendes hund Santiago og deres pilgrimsvenner Fe, Xin og Sky – de officielle maskotter for Jubelåret 2025. Deres mission? At inspirere og guide de op mod 30 millioner pilgrimme, som ventes at besøge Rom.

Maskotterne er designet af det italienske studio tokidoki, kendt for sin japansk-inspirerede æstetik og sin appel til en yngre målgruppe. Netop dét er et klart mål for Vatikanet. Ærkebiskop Rino Fisichella, cheforganisator for jubilæet, har beskrevet initiativet som en måde at engagere sig i “den popkultur, der er så elsket af vores unge mennesker.”

Du kan læse mere om maskotterne her og her.

Det spændende ved Luce er dog ikke bare, hvad de ønskede med hende, men at det faktisk er lykkedes. Siden lanceringen sidste år, så er hun blevet vildt populær — særligt online — og hvis du er interesseret i katolske meme-skabeloner og cosplays, så vil jeg bare sige, at de ikke er mange kliks væk.

Hvorfor er det vigtigt?

På overfladen er det en sjov gimmick, men Luce har allerede affødt debat. Kritikere mener, at hun enten er for poppet, for fjollet eller ligefrem uforenelig med kirkens værdier – især fordi tokidoki er kendt for sin åbne LGBTQ+-venlige profil.

Det mest interessante er dog, hvad Luce afslører om Vatikanets strategi: Kirken retter sig mere målrettet mod vestlige Gen Z’ere og Millennials – et skift, der kan indikere en større strategisk og måske endda identitetsmæssig forvandling.

Men det rejser også et spørgsmål: Skal den katolske kirke virkelig kæmpe for at vinde de unge? Og skal den gøre det med store blå mangaøjne, der vinker dem ind i det Sixtinske Kapel?

Hvad betyder det for dig?

For det første kan du snart købe Luce-merchandise i Roms souvenirbutikker. For det andet betyder hendes popularitet på, at vi ikke har set det sidste til hende og hendes venner — også efter jubelåret — forlyder det.

Vatikanet har tilsyneladende fået blod på tanden og forsøger nu at træde ind på nye kulturelle arenaer, hvor kirken traditionelt har været fraværende. Spørgsmålet er: Vil andre kirker følge trop?

Manga-Grundtvig til Himmelske Dage? Anyone?

Om forfatteren
Troels Nymann

Troels Nymann er ansvarshavende redaktør på SEMPER Magasin og cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab. Han skriver især om tro, kultur og politik og har siden 2023 bidraget med essays, artikler og ledere til magasinet.

Du vil måske også kunne lide
Lidt nyt fra den amerikanske vækkelsesfront
Kort fortalt·4 min. læsetid

Lidt nyt fra den amerikanske vækkelsesfront

En ny undersøgelse fra Pew Research Center finder bemærkelsesværdig høj kirkegang blandt unge amerikanere. Men betyder det, at den stille vækkelse endelig er kommet til USA? Ikke nødvendigvis.

Troels Nymann·1. nov. 2026
Lula vandt. Men hvad siger det om Brasiliens kristne?
Kort fortalt·4 min. læsetid

Lula vandt. Men hvad siger det om Brasiliens kristne?

De evangelikale kristne forbindes med Bolsonaro-familien, og de fleste støttede da også højrefløjen. Men Lulas overraskende comeback fortæller en mere sammensat historie om religion og politik i Brasilien.

Troels Nymann·28. okt. 2026
Vatikanet advarer mod at fejre den stille vækkelse for tidligt
Kort fortalt·4 min. læsetid

Vatikanet advarer mod at fejre den stille vækkelse for tidligt

Rekordmange unge og voksne bliver døbt i den katolske kirke i Frankrig. Men nu advarer Vatikanet selv mod at forveksle stigende dåbstal med en varig religiøs vækkelse.

Troels Nymann·27. okt. 2026

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

ISSN 2795-1480

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook