Hvad er historien?

Fadervor (Far-vores?) har fået en ny ordlyd.

Tirsdag den 10. november (i dag) har Bibelselskabet offentliggjort en ny prøveoversættelse af kristendommens mest kendte bøn i forbindelse med udgivelsen af tre nye bibelske prøveoversættelser: Anden Mosebog, Tredje Mosebog og Matthæusevangeliet.

Og der er flere ændringer.

"Vor Fader, du som er i himlene!" er blevet til "Vores far, du som er i himlen!", mens "Helliget blive dit navn" nu lyder "Lad dit navn være helligt".

Og så er det også slut med at forlade sine skyldnere. Fremover foreslår oversætterne, at vi i stedet beder "Tilgiv os vores skyld, ligesom vi tilgiver andres skyld mod os".

Du kan da også bare lige få hele teksten her:

“Vores far, du som er i himlen!Lad dit navn være helligt,dit rige komme,din vilje ske,på jorden ligesom i himlen!Giv os i dag vores daglige brød.Tilgiv os vores skyld,ligesom vi tilgiver andres skyld mod os.Før os ikke ind i fristelse,men fri os fra det onde.For dit er riget og magten og æren i evighed.Amen!”

Hvorfor er det vigtigt?

Fadervor er en af de mest kendte og brugte tekster i den danske kulturhistorie, og derfor er spørgsmålet om, hvordan den skal lyde, heller ikke ligegyldigt.

Siden den første danske oversættelse af Det Nye Testamente i 1524 er bønnen blevet oversat og revideret flere gange. Den første version hed:

“Wor fader huilcken thu est i hemmelen, hilligt skal giøres thidt naffn.”

Der er næppe mange, der vil bestride, at vi med jævne mellemrum har brug for at oversætte Bibelen til et tidssvarende dansk. Ellers ville præsterne jo stadig stå og sige hokus pokus (eller hoc est corpus, som man retteligt sagde) ved nadverbordet, som en stående kirkehistorie-joke lyder. 

Spørgsmålet er derfor ikke så meget, om vi skal forny sproget, men hvad og hvor meget vi skal ændre. 

Og det er altså en ret stor sproglig opdatering, de har kastet sig ud i her. Sammenligner vi vores nuværende udgave af bønnen med versionen fra Christian 6.s Bibel fra 1740, er det ret tydeligt, hvor konservative vores bibeloversættere har været frem til i dag:

“Vor Fader, 

du som er i himlene! 

helliget vorde dit navn;

Komme dit rige; 

skee din villie, 

som i himmelen, saa og paa jorden;

Giv os i dag vort daglige brød;

Og forlad os vor skyld, 

saa som vi og forlade vore skyldener;

Og leed os ikke ind i fristelse; men frie os fra det onde; 

thi dit er riget og kraften og herligheden i evighed. 

Amen.”

Hvad betyder det?

Inden vi går i krig med bibeloversættere og hinanden, er det måske værd at huske, at der ikke er tale om et nyt Fadervor. Der er kun tale om en ny oversættelse. Vi har heller ikke fået Ti Nye Bud, vel? Og indtil videre er det endda kun en prøveoversættelse. Den er ikke blevet autoriseret til brug i folkekirken, og der kan stadig ske ændringer frem mod 2036. 

Men nøj, hvor vil denne korte, vigtige bøn blive diskuteret. 

Bibelselskabet og oversætterne har med åbne øjne — må man gå ud fra — rykket rundt på næsten alle møblerne i munden på samtlige kirkelige og præster. Og det skal de et eller andet sted have ros for. Det er modigt.

Kristeligt Dagblads debatredaktør ser formentlig ind i nogle travle måneder, hvor forskellen mellem ’himlen’ og ’himlene’ skal diskuteres, eller hvorvidt Gud ’fører os ind i fristelse’ eller vi – sammen med katolikkerne – måske burde bede ’lad os ikke fristes’, som afdøde Pave Frans i 2019 slog et slag for.

En af de større diskussioner bliver formentlig også, at den nye oversættelse ikke kan indgå flydende med tidligere oversættelser, når man beder den i kor. I dag bruges oversættelsen fra 1948 stadig af store dele af den danske præstestand, men stavelserne passer simpelthen ikke med denne nye oversættelse, og hvad stiller man så op? 

Sandt er det i hvert fald: Det er vanskeligt at oversætte en tekst, hvis ordlyd for mange mennesker næsten er lige så vigtig som dens betydning.