For (ikke så) lang tid siden i en galakse langt langt (ah ikke så langt) væk findes... (Tadaaa) Amerikansk lutherdom! Ja, Luthers store genopdagelse af evangeliet er selvfølgelig også nået over Atlanten. Alt er selvfølgelig vildere, større og bedre i USA, men hvad med luthersk teologi? 

Luthersk teologi er jo kun en mindre fisk i det større hav af kristne kirkesamfund ud over verden og historisk er den lutherske kirke først og fremmest sat rødder i Skandinavien og dele af Tyskland. Derfor tror jeg, at hvis man spørger de fleste om, hvad de forbinder med teologi i USA, så vil de fleste nok ikke tænke på konfessionel lutherdom. Tværtimod vil man måske tænke på den slags teologi, som særligt karismatiske og baptistiske kirker har eksporteret igennem GOD-channel, kristen populærkultur og diverse ”koncepter” fra amerikanske megakirker. 

Da Sempers redaktion spurgte mig om jeg kunne tænke mig at skrive lidt om Just and Sinner-podcast, kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej. Jeg synes simpelthen, at lige netop denne podcast har gjort så meget godt for mig i min egen kærlighed til Guds ord og resurse i luthersk teologi, at det kunne være jeg skulle prøve at dele lidt.

Hvem er Jordan Cooper?

Jordan Cooper er ordineret præst i den amerikanske synode AALC, men tjener i dag som president for synodens teologiske fakultet i Indiana og underviser i systematisk teologi, mens han bor i staten New York, driver forlaget jspublishing, er gift og har to børn. Coopers publikationsliste kan ikke følge med så vidt jeg kan se, fordi han har udgivet 10 bøger de sidste 9 år, foruden bøger han har bidraget til og artikler, han har udgivet. Og så ud over det udgiver han så ca. en podcast om ugen. 

Når man skimmer publikationslisten igennem, så virker det fair at sige, at hans særlige interessefelt har været det teologer ynder at kalde det hjørne i systematisk teologi, som man kalder soteriologi (læren om frelsen): Fra hans første udgivelse om en evaluering af patristisk sotereologi lyset af det Nye Paulus Perspektiv, til diskussion af theosis i den tidlige kirke og i luthersk ortodoksi, et forsvar for Luthers “To slags retfærdighed”-tilgang til forholdet mellem tro og gerninger, en luthersk evaluering af reformert teologi, til et forsvar for lovens tredje brug og loven som udtryk for Guds evige vilje imod nyere amerikansk eksistentialistisk inspireret lutherdom (såkaldt “Radical lutheranism”). De sidstnævnte bøger kan godt kaldes en slags luthersk “inside-baseball”, men langt den største del af Coopers bøger og podcast har et tydeligt økumenisk sigte i den forstand, at han vil gå i konstruktiv dialog med andre kristne trostraditioner (særligt øst-ortodokse, romersk-katolske og reformerte, selvom han også engang imellem begiver sig ud i dialog med evangekale), uden at give slip på sin bekendelsestroskab til Konkordiebogen, som en sand udlægning af det bibelske vidnesbyrd. 

Teologi med integritet

Der findes jo et væld af podcast derude, og hvad kan Jordan Cooper lige præcis? Kort sagt, så er han bare virkelig belæst i rigtig meget teologi. Og som sagt, så vidner hans publikationer og hans uddannelser også om en stor kvalitet i det akademiske arbejde – det er ikke hvem som helst, der udtaler sig. Når det er sagt, så er Jordan Cooper utrolig villig til at udtale sig om et væld af teologiske emner og på den måde turde at lægge hovedet på blokken offentligt. Podcasten har kunnet forblive frisk i snart 10 år, fordi han er så alsidig og klar til at tale om alle de emner han ikke er ekspert i, som stadigvæk er gennemtænkte og velforberedte. Den villighed betyder også, at han i hvert fald én gang og man må antage også andre gange har skiftet mening fra de tidligere podcast til de senere podcast (om den apologetiske metode som man i USA kalder presuppositionalism). I mine øjne giver det ham noget etos og troværdighed, som også er i god tråd med podcastmediet, som han kommunikerer i, som bør være lidt lettere og mindre formel. Det uformelle kammer også nogle gange over, idet han har fået så mange lyttere (28.000 abonnenter på Youtube), som han har, som alle er interesseret i hans person. Det kommer særligt til udtryk i nogle lidt rodede Q&A-afsnit, og der spoler man bare lidt frem, hvis Cooper er kommet ud af et spor, hvor han forsvarer “The prequels” Episode 1-3 i Star Wars eller beretter om hans Yoyo-mesterskabserfaringer eller smag for kunst. Når det er sagt, så er der ikke noget at sige til, at folk interesserer sig for ham, for han forekommer virkelig at være en venlig og nuanceret person, der som sagt ud over Sci-fi og yoyo også elsker alternativ rock musik.    

Konstruktiv dialog

Men det er trods alt den teologiske interesse, der skal drive dig, hvis du skal gide at lytte en 1 time om ugen til Coopers snak og ikke alt det andet. Hvad har jeg så særligt taget med mig? Som en gammel pinseven var det jo nok dåbsspørgsmålet, der lokkede mig ind i Coopers podcast, fordi han havde forholdsvis mange podcast med diskussioner om de bibelske teksters vidnesbyrd om relationen mellem dåb, tro og genfødelse. Dertil havde han også mange podcastserier, hvor han afspillede og kommenterede på populære baptistiske prædikanters artikler eller lydprædikener af de samme passager. Det var for mig afgørende for at skifte mening om dåben at høre diskussioner om de bibelske tekster, der ikke endte med vrede udbrud eller latterliggørelse af diskussionspartneren, men faktisk prøvede at indgå i en seriøs dialog med materialet. I tråd med forrige afsnit, så tror jeg, at Coopers venlige, seriøse og muntre stil var med til, at jeg kunne høre nogle af de argumenter igen med nye øre, som jeg måske ikke kunne indlade mig på før (dermed ikke sagt, at alle jeg snakkede med før var røvhuller - langt fra). Cooper fremlagde stille og roligt, tekst for tekst, hvordan ideen om dåben som alene et tegn på frelsen fra synd, bare ikke er i teksterne, mens Bibelen er fyldt med udsagn om dåben som genføder og fornyer ved Helligånden, begraver synden og oprejser os som et nyt menneske i Kristus, vasker synden væk eller bare lige ud frelser os. I den forlængelse åbner det op for overvejelser om nådemidler i det hele taget om hvordan Gud ikke bare har beredt en frelse for os engang for 2000 år siden, men at han faktisk skænker mig den nu og her i Aalborg og skænker den igen og igen i nadveren. Troen læner sig op af nådemidlerne og stoler på Guds løfte; når Gud nu har givet mig alle de gaver, hvem er jeg så at skulle så tvivl om det. Som det hedder lidt krasbørstigt i en ældre oversættelse af Rom 3,4: “Det være langt fra! Gud må være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner”. 

Det udfordrende

Cooper har i de senere år i højere grad interesseret sig for tabet af det, han kalder metafysisk realisme, og hvordan tabet af de kategorier (f.eks. Forskellen på essens og eksistens) påvirker moderne teologi om Guds egenskaber. Han vil argumentere for (noget i retning af), at moderne teologi beklageligvis har forladt en mere traditionel opfattelse af nogle bestemte af Guds egenskaber (såkaldt “Classical theism”): Er Gud tidsløs eller altid eksisterende, er han uforanderlig og hvis han er, hvordan forstår man så Guds interaktion med mennesker igennem frelseshistorien (heriblandt inkarnationen), er Gud uden følelser, hvad skal alle de passager, der beskriver Guds kærlighed, vrede og sorg så betyde. Og er det som er beskrevet her overhovedet egenskaber i nogen egentlig forstand, hvis Gud er én og at alt hvad der er “i” Gud er Gud (såkaldt “divine simplicity”). Jeg synes ærligt talt, at det er svært finde rundt i emnet, men de gange jeg tror, jeg forstår ham, hælder jeg nok til at være lidt kritisk her. Han skulle eftersigende udgive en bog om emnet i løbet af de næste år, og hvis jeg ikke bliver overbevist dér, så bliver jeg sikkert klogere på hvad, der lige er anliggendet.    

Just and sinner-podcasten er uden sammenligning den ene podcast, som jeg kender, der kan give flest nuancerede og grundige svar på teologiske emner fra et luthersk perspektiv, og den får en varm anbefaling fra mig.