Freja Kirk udgav d. 17. april sin seneste single Taler ik’ mer med Gud. Og 3. maj uploadede Kirk et reel, som forklarer sangens oprindelse. Hun har mødt en præst, som fortalte hende, at hun kom i helvede. Præstens ord er samplet i sangen. Du kan se opslaget her og høre sangen her.

Sangen har dags dato mere end 50.000 afspilninger på Spotify. Videoen har pænt over 300.000 visninger på tværs af platforme.

Videoen har fået stærk og positiv feedback, og på den baggrund er Kirk begyndt at bruge parolen “ses i helvede” i promoveringen af sin sang.

Det, der ikke fremgår af Kirks opslag, er, at samplet hun bruger i sangen, er taget fra en podcast-serie, som Kirk lavede i samarbejde med Jägermeister i 2022, hvor Kirk opsøger mennesker, der mener noget andet end hende selv, til samtale om sin musik, aktivisme og seksualitet.

Et af de mennesker, som Kirk sætter i stævne til åben samtale, fordi “den eneste måde, vi kan stoppe med at bekrige hinanden, er ved at indgå i dialog”, er valgmenighedspræst Henrik Højlund, og det er også ham, der mod sin vilje er blevet samplet på Kirks seneste single.

Konteksten for citatet er, at Kirk spørger Højlund direkte, om hun kommer i helvede, hvortil han svarer, at han havde håbet, at hun ikke ville stille det spørgsmål, slår fast, at det er Gud, der dømmer, men hvis hun kom i hans menighed, så ville han sige (det er denne lydbid, der samples):

“Du skal tænke dig godt om. Du er på vej ud over en afgrund. Så stærkt ville jeg nok sige det.”

Du kan høre hele podcasten her. Citatet er cirka 37 minutter og 45 sekunder inde.

Hvorfor er det vigtigt?

Situationen udtrykker på en måske lidt trist måde, hvor svær og polariseret debatkultur kan være — også i Danmark.

Selv hvis vi starter med at lægge de juridiske udfordringer i at anvende en andens stemme i kommercielt øjemed— ikke bare uden samtykke eller tilladelse, men med et klart nej — til side, så er det svært ikke at se det som en uskøn affære.

Nogle vil forsvare Kirks ret som kunstner. Det er svært at betænke hende i at give kunstnerisk udtryk til en oplevelse, som måske var planlagt, men ikke desto mindre må have været en mavepuster. Der er forskel på, at nogen i teorien mener, at man er på vej mod fortabelsen, og så rent faktisk at få det at vide — også selvom man spørger direkte. Det er svært ikke at sympatisere med.

Dernæst ville man sige, at Højlund burde kunne stå ved sin holdning, og at den delvise anonymisering er udtryk for, at Kirk holder øjnene på bolden — ikke manden.

For andre ændrer konteksten for samplet deres syn på Kirks sang og promoveringen af den, fordi hun selv opsøgte en, der havde holdningen, og derefter får svar efter direkte tiltale. Beskyldningen vil her være, at Kirk gør sig skyldig (og her er et flot fremmedord) i paltering, dvs. hun lyver med sandheden og giver et forkert indtryk af begivenhederne.

Dernæst er der selve præmissen for samplet, der kommer fra en samtale, som Højlund er blevet inviteret ind i under den overskrift, at det var “åben dialog”. Nu får Højlund så tæppet revet væk under sig og bliver tvunget eller “snydt” ind i en anden sammenhæng. Det er også svært ikke at forestille sig, hvordan det kan opleves som at blive stukket i ryggen efter en samtale, som Kirk rundede af med ordene: “Tak for en dejlig snak, og tak for din ærlighed.”

Hvad betyder det?

Vi møder to moderne udfordringer i denne sag. Den første er den indlejrede kapitalisme i megen digital aktivisme. Kirk får svært ved at undse sig beskyldninger om det belejlige i, at hendes aktivisme og promoveringen af sangen, som hun tjener penge på (hvis altså ikke Højlund har krav på royalties), smelter sammen. Podcasten, som samplet er taget fra, var sponsoreret af Jägermeister. Men det nytter ikke noget at motivransage Kirk. Det er en simpel konstatering af de mudrede grænseflader, som vi ser mange andre steder også. Der er ingen rene linjer.

Den anden handler om polarisering. Hvor mange af den relativt lille procentdel af folkekirkepræster, der ikke vier homoseksuelle, vil mon stille op til en åben samtale fremadrettet? Men inden vi springer til samtaler om marginalisering og åndsfrihed, så har jeg lyst til at spørge:

Hvilket samfund er ikke længere i stand til at have den åbne dialog? Og hvordan skal man forstå konsekvenserne af sine holdninger uden at blive konfronteret med et ægte menneske, der ønsker samtalen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke