Charlie Kirk, grundlægger af Turning Point USA og en markant konservativ stemme i den amerikanske kulturkamp, blev 10. september dræbt under et debatarrangement på Utah Valley University i Utah.

I Danmark fik drabet uventet kirkelige efterdønninger, da folkekirkepræsten Johannes Bollmann kort efter skrev på Facebook, at “verden er et bedre sted uden Charlie Kirk.” Opslaget udløste kraftige reaktioner fra både kirkefolk og lægfolk. Biskoppen i Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen, udtrykte fortsat tillid, mens Bollmann senere undskyldte offentligt for udtalelsen.

Samtidig tog debatten om, hvem Kirk egentlig var, fart i kristne medier og på sociale platforme. Nogle beskrev ham som en martyr for troen og de konservative værdier, han forsvarede – blandt andre Iben Thranholm og Moses Hansen, der på hver deres måde repræsenterer yderligtgående konservative kristne perspektiver.

Andre var langt mere forbeholdne. Historiker Christian Egander Skov advarede i Kristeligt Dagblad mod at overføre amerikansk konfliktlogik til dansk kirkelighed, mens Thomas Bjerg Mikkelsen, leder af Menighedsfakultetet, skrev i en kommentar til Kirks retorik, at han på trods af en vis sympati for Kirks etiske synspunkter tager afstand fra den politiserede kristendom, der “reducerer evangeliet til et redskab i en kulturkamp.”

Hvorfor er det vigtigt?

Debatten handler i virkeligheden mindre om Charlie Kirk end om, hvordan kirken selv håndterer vold, politik og tro i en tid med global polarisering.

At kalde Kirk martyr er at gøre ham til symbol for en ideologisk kamp – og dermed bruge hans død som brændstof i konflikten. At kalde ham offer for politisk vold er derimod en påmindelse om, at ethvert drab, også på en modstander, kalder på sorg, eftertanke og en tydelig afstandtagen fra vold.

De danske reaktioner viser, hvor skrøbelig den balance er. For nogle blev Kirk et vidnesbyrd om mod og tro; for andre et advarende eksempel på, hvordan troen kan forvanskes, når den bruges som kampmiddel. Samtidig har der fra officielt kirkeligt hold – både i Folkekirken og de større frikirkelige organisationer – stort set været tavshed. Måske fordi frygten for splittelse er større end modet til at tage samtalen.

Hvad betyder det for dig?

Jeg har fire refleksionspunkter på baggrund af diskussionen her i Danmark:

1) Se mennesket før ideologien. Hvert liv er helligt – også dem, du er uenig med.

2) Tænk over sproget. Hvad vil det egentlig sige at kalde nogen martyr – og hvad gør det ved troens sprog, når vi gør det?

3) Lad sorgen stå alene. Respons på politisk vold bør aldrig være sejr — godt at Johannes Bollmann har sagt undskyld.

4) Hold fast i det danske perspektiv. Vi behøver ikke importere den amerikansk kulturkrigslogik for at tage troen alvorligt.

Desuden; i sidste ende bliver spørgsmålet ikke, hvem Charlie Kirk var, martyr eller politisk offer - det drejer sig om, hvem vi vælger at være, når troen og politikken krydser hinanden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke

Var Charlie Kirk en martyr?

Drabet på Charlie Kirk viser, hvor let det egentlig er for det kirkelige Danmark at optage kulturkampen fra Amerika.

Der findes ingen Gud uden Jesus

Lyden af evangelisk jazz

John Coltranes ‘ A Love Supreme’ er en musikalsk rejse mod Gud. Og selvfølgelig også rigtig god jazz.

Teologiens nye klima

Klimakrisen presser på teologien. Margrethe Birkler giver en indføring i den “nye” teologi.

Jeg kigger på fugle – sådan lidt i hvert fald

Og måske skulle du også tage en naturhobby op.

“Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre”

Caspar Erics Crip er bogen, som bare skulle anmeldes, selvom jeg måtte slette dokumentet og starte forfra flere gange.

Banebrydere med tykke lår

Græske guder, sagnhelte og moderne gladiatorkamp. Kasper Bergholt har skrevet en ode til cykelsporten og fortæller, hvordan et udskilningsløb i Ballerup Super Arena blev til en åndelig oplevelse.

Lad os tale om psykedelika

Den episkopale kirke i USA blev tvunget til tage stilling til interessen for psykedelika og religiøse oplevelser. Er vi klar til den diskussion i Danmark?

En Peterson-fanatikers bekendelser

Lovsang rammer mainstream

Det kristne TikTok-fænomen Forrest Frank stormer ind på de amerikanske hitlister

BoJack Horseman lærte mig, at jeg ikke er alene i mørket

Med sin absurde præmis, ødelagte karakterer og en overflod af fjollede ordrim viste BoJack Horseman, at vi ikke er alene i mørket. I vores serie af gensyn skriver Morten Birkmose en hyldest til en af alle tiders mest absurde animationsserier.

Generation Z banker på døren

Emilia van Hauen tegner et portræt af generationen, der er vokset op med sociale medier, klimafrygt og familie­demokrati. Nu træder de ind på arbejdsmarkedet med krav, der ryster de gamle hierarkier.

Hvad ville Jesus gøre?

En kærlig genoplivning af et gammelt slogan, der måske havde mere tyngde, end vi først tænkte.

Bøn som modstand: Sarah Coakley og kristen spiritualitet som politisk handling

Den britiske teolog Sarah Coakley insisterer på, at kontemplativ bøn ikke er flugt fra verden, men en praksis, der kan forme mennesker og fællesskaber – og udfordre magtens strukturer.

En mand jeg godt ville være

På Gensyn er en serie af refleksioner over værker i film- og serieskatten, der stadig har noget at sige os i dag. Denne gang er turen kommet til ’The Big Country’ fra 1958, der også i dag stiller spørgsmålet: ”Hvad vil det sige at være en mand?”

Vækkelse? Nej, det er både for kompliceret og for tidligt at sige

Men bare fordi søjlediagrammet ikke vokser ind i himlen, så kan rapporterne stadig være meget interessante.

Fjenders fjende er ven

Tidehvervs og Indre Missions (tilsyneladende) forbrødring er mere udtryk for, at det kirkelige landskab omkring de gamle ærkefjender har ændret sig.

Selvfølgelig har vi mere at lære — men vi prøver faktisk

Lars Malmgaard får sidste ord i debatten (for nu) i en trefoldig respons på tre kommentarer.

Er omsorgsteologi ubibelsk, Lars?

Jeg beder faktisk bare om en teologi, der rummer både kærlighed til Bibelen og dem, den handler om.

8 ud af 10 biskopper anbefaler fordømmelse af krigen i Gaza

En biskoppelig udtalelse opfordrer regeringen til at tage afstand fra israelsk krigsførsel.

Vi skal ikke gøre det lettere, end det er

Lars Malmgaards svar til Morten Birkmose rammer ved siden af. “Bibeltro” automatreaktioner risikerer at tabe både dogmet og mennesket.

Kære Lars, tager du synden alvorligt nok?

Lars Malmgaard har ret i en særlig kristen etik — men sammenblander selektivt tro og etik i sin kritik af Morten Birkmose

Hvad er sand omsorg, Morten?

Morten Birkmoses “omsorgsteologi” fører argumentationen væk fra de bibelske teksters logik og argumentation. Den giver ikke blot stemme – men forrang – til menneskers reaktion og følelser.

Freja Kirk taler ik' mer med Gud – og det forstår jeg faktisk godt

At Freja Kirk har brugt Henrik Højlunds stemme i sit nye break-up-anthem til Gud er uanstændigt, men.. Måske er det forståeligt, hun har haft behov for at reagere i mødet med en kirke og en gud, der ikke har plads til en som hende.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud

På Gensyn er en serie af refleksioner over værker i film- og serieskatten, der stadig har noget at sige os i dag. Vi lægger ud med Elias Ansgar Lykke Lunds refleksion over Carl Th. Dreyers mesterværk fra 1955: Ordet.

#MeToo-anklager i Sverige sætter gang i teologisk selvransagelse

Daniel Alm, en af de mest fremtrædende skikkelser i svensk kirkeliv og mangeårig leder af den svenske pinsebevægelse, har forladt sine poster efter #MeToo-anklager.

Førsteudgaver af Bibelen?

Nej, men ny forskning er stadig banebrydende

Det var ikke min skyld

"Ses i helvede"

Under hashtagget #sesihelvede promoverer Freja Kirk sin nye single Taler ik’ mer’ med Gud, hvor hun bruger et ikke-godkendt sample af valgmenighedspræst Henrik Højlund.

Et himmelsk gedemarked

Fire himmelske dage er veloverstået, men når vi ses igen om tre år, så må der gerne være flere debatter på tværs. Også fra jer, Semper.

Hvad stiller vi op med de unges mistrivsel?

Joachim Meiers En ny forståelse af unges mistrivsel er en skarp analyse af diagnosesamfundet og har potentialet til at blive en nyklassiker.

Manosfære i russisk præstekjole

Father Moses McPherson kombinerer maskulinitetsidealer, kristendom og kulturkritik – og tiltrækker et voksende publikum.

En kvindelig Aslan?

Rygterne går på, at Meryl Streep skal lægge stemme til C.S. Lewis’ berømte løve i ny Netflix-filmatisering.

Tag det og spis det; dette er min krop

Bibelselskabet løfter sløret en smule for de sproglige opdateringer, som er vente i den nye autoriserede bibeloversættelse.

Kan det passe? Engelsk rapport taler om at en “stille” vækkelse er på vej

Ny britisk rapport underbygger det, som mange af os måske har tænkt: der er ny åndelig nysgerrighed i vesten. I England taler de om, at en stille vækkelse er begyndt.

Den ultimative guide til Eurovisionfinalen 2025

Hvilke sange kan bedst anvendes til et hurtigt toiletbesøg? Hvad skal du glæde dig til? Ester Frich Dam-Larsen er din Vergil til den europæiske folkefest.

Håb er Guds bål i verden

Åndelig oprustning er talk-of-the-town i disse dage. Men hvor er det egentlig, vi finder den modstandskraft, der giver os styrke til at håbe? I denne serie reflekterer vi over netop det.

Kære prædikanter: Mindre selvhjælp – mere Gud, tak.

Habemus papam americanum

Efter relativ kort betænkningstid nåede konklavet i Rom sin afslutning og fandt Pave Frans’ afløser — amerikanske Robert Francis Prevost.

Skal danske soldater i krig for Gud?

I et debatinterview i Berlingske har kirkeminister Morten Dahlin (V) formuleret en ny mission for kirken: At højne kampviljen blandt danskerne.

Det levende menneske er brudt

Hvad handicapteologien kan sige om at være menneske.

Hvad er zionisme?

Du kender ordet, du har helt sikkert hørt det, men hvad er den historiske baggrund for zionismen egentlig?

Emilia van Hauen tegner et portræt af generationen, der er vokset op med sociale medier, klimafrygt og familiedemokrati. Nu træder de ind på arbejdsmarkedet med krav, der ryster de gamle hierarkier.