Charlie Kirk, grundlægger af Turning Point USA og en markant konservativ stemme i den amerikanske kulturkamp, blev 10. september dræbt under et debatarrangement på Utah Valley University i Utah.
I Danmark fik drabet uventet kirkelige efterdønninger, da folkekirkepræsten Johannes Bollmann kort efter skrev på Facebook, at “verden er et bedre sted uden Charlie Kirk.” Opslaget udløste kraftige reaktioner fra både kirkefolk og lægfolk. Biskoppen i Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen, udtrykte fortsat tillid, mens Bollmann senere undskyldte offentligt for udtalelsen.
Samtidig tog debatten om, hvem Kirk egentlig var, fart i kristne medier og på sociale platforme. Nogle beskrev ham som en martyr for troen og de konservative værdier, han forsvarede – blandt andre Iben Thranholm og Moses Hansen, der på hver deres måde repræsenterer yderligtgående konservative kristne perspektiver.
Andre var langt mere forbeholdne. Historiker Christian Egander Skov advarede i Kristeligt Dagblad mod at overføre amerikansk konfliktlogik til dansk kirkelighed, mens Thomas Bjerg Mikkelsen, leder af Menighedsfakultetet, skrev i en kommentar til Kirks retorik, at han på trods af en vis sympati for Kirks etiske synspunkter tager afstand fra den politiserede kristendom, der “reducerer evangeliet til et redskab i en kulturkamp.”
Debatten handler i virkeligheden mindre om Charlie Kirk end om, hvordan kirken selv håndterer vold, politik og tro i en tid med global polarisering.
At kalde Kirk martyr er at gøre ham til symbol for en ideologisk kamp – og dermed bruge hans død som brændstof i konflikten. At kalde ham offer for politisk vold er derimod en påmindelse om, at ethvert drab, også på en modstander, kalder på sorg, eftertanke og en tydelig afstandtagen fra vold.
De danske reaktioner viser, hvor skrøbelig den balance er. For nogle blev Kirk et vidnesbyrd om mod og tro; for andre et advarende eksempel på, hvordan troen kan forvanskes, når den bruges som kampmiddel. Samtidig har der fra officielt kirkeligt hold – både i Folkekirken og de større frikirkelige organisationer – stort set været tavshed. Måske fordi frygten for splittelse er større end modet til at tage samtalen.
Hvad betyder det for dig?
Jeg har fire refleksionspunkter på baggrund af diskussionen her i Danmark:
1) Se mennesket før ideologien. Hvert liv er helligt – også dem, du er uenig med.
2) Tænk over sproget. Hvad vil det egentlig sige at kalde nogen martyr – og hvad gør det ved troens sprog, når vi gør det?
3) Lad sorgen stå alene. Respons på politisk vold bør aldrig være sejr — godt at Johannes Bollmann har sagt undskyld.
4) Hold fast i det danske perspektiv. Vi behøver ikke importere den amerikansk kulturkrigslogik for at tage troen alvorligt.
Desuden; i sidste ende bliver spørgsmålet ikke, hvem Charlie Kirk var, martyr eller politisk offer - det drejer sig om, hvem vi vælger at være, når troen og politikken krydser hinanden.
og få de seneste artikler direkte i din indbakke
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Forlaget Semper forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.