Antisemitismen vokser, men hvad skal vi gøre?
D. 2. december fremsatte justistministeren en ny handlingsplan til bekæmpelse af jødehad. Handlingsplanen viderefører eksisterende indsatser og tilføjer bl.a. oplysning af børn og unge, bekæmpelse af online jødehad og styrket registrering.
Menneskerettigheder gælder alle og skal overholdes!
Aldrig mere en Krystalnat!
Ja til mangfoldighed og sameksistens – imod frygt, had og splittelse!
Sådan har man bekæmpet antisemitismen gennem de seneste år. Men selvom der aktivt har været initiativer de sidste årtier, imod antisemitiske hændelser i Danmark, så er det tydeligt gennem AKVAH’s arbejde, at de sker i øget grad.
AKVAH er en forkortelse for Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, og er en del af Det Jødiske Samfund. Disse antisemitiske hændelser er opdelt i følgende kategorier: 1) trusler, 2) skader og vanhelligelse, 3) antisemitiske overgreb og 4) diskrimination. AKVAH har registreret antisemitiske hændelser siden 2012. Antallet af hændelser pr. år har en tendens til at variere i AKVAHs rapporter. Og det har gjort mig en del klogere på antisemitisme, efter jeg har dykket mere ned i deres arbejde.
For eksempel var der 53 antisemitiske hændelser i 2014, 22 hændelser i 2016, 45 hændelser i 2018 og 23 hændelser i 2020. De hændelser, der blev registreret i 2021, fordeler sig som følger: 1 sag med trusler, 1 sag med skader og vanhelligelse, 19 sager med antisemitiske overgreb og 1 sag med diskrimination.
I flere af de registrerede hændelser fra 2021 og 2022 er nazistisk retorik og symboler forbundet med nazistisk ideologi blevet brugt til at signalere had mod jøder. De 207 antisemitiske hændelser i 2024 repræsenterer en stigning i hændelser på 71 % fra 2023, som med sine 121 antisemitiske hændelser er det næsthøjeste antal antisemitiske hændelser registreret af AKVAH på et kalenderår
Jeg har ikke personligt læst alle rapporterne fra AKVAH - Anmeld antisemitisme - Det Jødiske Samfund, men det er også stærkt nok bare at besøge hjemmesidens liste over de forskellige rapporter. Nogle på over 100 sider, mens de tidligere rapporter er omkring 25-50 sider lange. Den seneste fra 2024 er på 174 sider, som bl.a. afslører, at perioden 2014-2022 var det gennemsnitlige antal antisemitiske hændelser per år 29. Gennemsnittet for 2023 og 2024 sammenlagt er til sammenligning 164.
Baseret på hændelserne kan det udledes, at nazistisk materiale fortsat cirkulerer i en dansk kontekst, både som propaganda på internettet og gennem handlinger i offentlige rum, såsom koordineret opsætning af klistermærker, der udtrykker benægtelse af Holocaust, og graffiti med hagekors. Disse hændelser indikerer, at en ekstrem form for nynazisme stadig findes i det danske samfund. Også jødiske børn er modtagere af antisemitiske budskaber, udtrykt gennem nazistiske symboler eller hadtale rettet mod jøder.
Jeg oplevede selv for et par måneder siden en personlig hændelse imod overrabineren, da vi begge sad og talte sammen på Oslofærgen. Der kommer en ukendt kvinde henimod Jair, som begynder at optræde ganske nedladende overfor ham, og i det hun bliver mere og mere verbal diskriminerende, så beder jeg hende om at gå, men det nægter hun, og at jeg i øvrigt slet ikke skal blande mig. Jeg rejser mig så, for at signalere, at vi faktisk mener, hun skal stoppe nu, så spørger hun mig, hvem jeg da er, og jeg bekender mig som luthersk præst, hvorpå hun så siger: ”Jamen hvorfor beskytter du så ham”, underforstået, at jøder skulle irettesættes, bare fordi de er jøder. Jeg træder så imellem Jair og kvinden, hvorefter jeg signalerer til tjeneren om hjælp til, at vi ønsker at være alene – uden den efterhånden højtråbende kvinde, som desuden slår mig på skulderen for at flytte mig væk, så hun igen kunne fortsætte sin diskrimination af Jair. Det ender med, at tjenere må flytte hende fysisk, men det jeg blev mest forbløffet over, var Jairs efterfølgende bemærkning. Tak, Søren, men dette er jo hverdag for os jøder! Og pludselig er de mange hændelser, som jeg har læst om og lyttet til også blevet en personlig erfaring. Og der er mange af dem, for de jøder som bor iblandt os i Danmark. Sådan skal det ikke være.
I en hændelse i 2021 viser graffiti-malinger af det israelske flag, at den blå Davidsstjerne (symbolet for det jødiske folk) er blevet erstattet med et hagekors (symbolet for nazisme og forsøget på at udrydde det jødiske folk under Anden Verdenskrig). Nazistisk retorik og symboler er primært sårende for ofrene for nazistiske forbrydelser og deres efterkommere. Tendensen bidrager til en normalisering af nazistisk retorik og symbolik samt en samtidig trivialisering af folkedrabet på jøder under Anden Verdenskrig.
Rapporterne viser tilfælde af Holocaust-benægtelse og eksempler på antisemitiske konspirationer om jødisk "magt" og indflydelse i samfundet. Samtidig afslører hændelserne, at betegnelsen "jøde" bruges som en nedsættende betegnelse, og at klassiske antisemitiske stereotyper, såsom at fremstille jøder som nærige og grådige, stadig reproduceres. Konspirationsteorier og stereotyper om jøder bidrager til fremmedgørelse og had mod jøder i Danmark og skaber fordomsfulde og racistiske opfattelser af jøder som en befolkningsgruppe.
Hændelser i både 2021 og 2022 viser en udbredelse af negative handlinger rettet mod tilfældige jøder – både danske og israelske – som er motiveret af en modvilje mod Israels stat. Disse hændelser understreger, hvordan antisemitisme er forbundet med konflikten i Mellemøsten, og hvordan negative holdninger til Israels stat nogle gange kommer til udtryk gennem antisemitiske retorik eller konspirationsteorier om jøder. Når jøder holdes kollektivt ansvarlige for konflikten i Mellemøsten eller Israels stats handlinger, bliver udsagnene antisemitisk. Dette er tydeligt i en hændelse fra 2021, hvor et jødisk barn bliver hjørnet i en pool af en gruppe drenge og tvunget til at sige, ”Fri Palæstina.”
Dette tjener som et klart eksempel på et jødisk barn, der lever i Danmark, uden nogen del i konflikten i Mellemøsten, som holdes ansvarlig for konflikten og tvinges gennem vold og afpresning til at udtrykke en mening mod sin vilje. At jøder holdes kollektivt ansvarlige for staten Israel og udsættes for antisemitisme baseret på en konflikt tusindvis af kilometer væk udelukkende på grund af deres jødiske baggrund, er et samfundsproblem, som bør tackles på passende vis.
Men det store spørgsmål er hvordan!
Justitsministeriet har arbejdet på et lovforslag om ændringer i straffeloven og politiloven. Lovforslaget giver politiet mulighed for at udpege skærpede geografiske strafzoner eller nationale strafperioder, hvor straffen for at begå hadforbrydelser kan øges med op til 50 %. Lovforslaget har bl.a. til formål at implementere de initiativer i regeringens tryghedspakke »Et trygt Danmark for alle« af 10. marts 2025.
Man vil i lovforslaget fjerne kravet om en retskendelse, før politiet kan kræve terrorrelateret indhold fjernet fra fx hjemmesider eller opslag på sociale medier. Dette er et politisk tiltag, der udspringer af den politiske aftale om at bekæmpe antisemitisme.
Lovforslaget kan derfor have negative konsekvenser for åndsfriheden, svække retsstatens principper og underminere borgernes ret til at udøve magtkritik gennem demonstrationer. Vi må med andre ord ikke være så fokuserede på anerkendelsen af behovet for at bekæmpe antisemitisme, så lovforslaget kan have negative konsekvenser for åndsfriheden, svække retsstatens principper og underminere borgernes ret til at udøve magtkritik gennem demonstrationer. Fordi demonstrationer udgør en kernefunktion i et velfungerende demokrati, hvor ytringer, også de uenige og provokerende, skal kunne finde sted.
Vi må tage med i betragtningen, at når vi siger nej til hadtale og diskrimination for både jøder og andre, at vi samtidig sikrer, at åndsfriheden bevares som en grundlæggende del af det danske demokrati, hvor enhver har lov til at ytre sin holdning.
Det er ikke det, der kommer nu her med den nye handlingsplan og de 17 initiativer, men uden et bredt medansvar fra civilsamfundet rykker planerne ikke nok. Her har kirker, menigheder, skoler, foreninger og lokale fællesskaber en særlig opgave: at insistere på menneskets ukrænkelige værd, at sige klart fra over for antisemitiske ytringer – også når de er forklædt som politiske holdninger – og at skabe trygge rum for møder, samtale og viden. Kirken kan – sammen med andre tros- og livssynssamfund – gå forrest med undervisning, samtalesaloner, beskyttelse af udsatte og en konsekvent, ikke-voldelig modfortælling til had og konspirationer.
Sådan holder vi to ting på én gang: et ubetinget nej til antisemitisme og anden diskrimination – og et stærkt ja til åndsfrihed, retsstat og fredelig uenighed. Staten kan styrke rammerne, men det er vores hverdagsvalg, der fylder dem ud. Lad os derfor tage ansvar i nabolag, på arbejdspladser og i kirkerum: se, sige fra, række ud – og bygge den tillid, som ingen lov alene kan skabe.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få de seneste artikler direkte i din indbakke