En himmelsk jordbund
Svampe kan slå os ihjel, lugte af hundelort, smage fantastisk og lære os om den gensidige afhængighed, Gud har skabt os til at leve i. Karla Lind Brixen tager os med ind i svampens verden og giver dig konkrete råd og skarpe refleksioner til din svampejagt.
I september 2025 var der en svampesamler i Danmark, der døde efter at have spist, hvad man formoder har været hvid eller grøn fluesvamp. Myndigheder og svampekendere anbefaler da også, at man kun indtager svampe, som man med 100% sikkerhed har identificeret.
Champignoner, som ellers typisk er gode spisesvampe, er heller ikke ufarlige. Grøn og hvid fluesvamp ligner til forveksling champignoner i deres tidlige stadier, og nogle arter af champignoner indeholder karbol, der er giftigt og forårsager opkast ved indtagelse. Selv den udgave af champignonen, vi finder i supermarkedet, indeholder naturlige giftstoffer, såkaldte phenylhydraziner. De nedbrydes delvist ved tilberedning, men det anbefales stadig, at du ikke spiser mere end et par kilo champignon om året - og ikke for mange rå.
Og så er der jo svampe som f.eks. ’spids nøgenhat’, der har hallucinerende virkninger. Eller almindelig blækhat, som man får det rigtig dårligt af, hvis man drikker alkohol, fordi den virker som antabus.
Hvis ikke ovenstående kalder på respekt for naturen, så ved jeg ikke, hvad der gør!
Dine svampe ånder
Jeg var fuldstændig blæst bagover, da jeg fandt ud af, at svampe ikke tilhører planteriget, men har deres helt eget rige. Så vi har altså flora, planteriget, fauna, dyreriget og funga; svamperiget.
Faktisk har svampene flere fællestræk med dyrene, end de har med planterne. De består af protein, de har ikke grønkorn, og de trækker vejret. Nåh ja, det er måske så meget sagt, men de respirerer i hvert fald - altså bruger ilt og danner CO2, ligesom vi mennesker gør. Det er også derfor, at indersiden af plastikken bliver våd, hvis dine svampe er pakket ind i længere tid, ligesom når ruderne dugger i bilen.
Symbiose i systemet
De svampe, vi ser i skoven eller køber i Rema, er frugtlegemer – i princippet ligesom planter sætter frugter. Selve svampen, myceliet, lever nede i jorden, da den er afhængig af fugt og lever i symbiose med planter.
Over 90 % af alle planter lever i symbiose med svampe. Det betyder, at svamp og plante gensidigt hjælper hinanden. Når du skal identificere en svamp, er det derfor vigtigt at se, hvilke træer der er i det område, hvor den vokser, fordi mange svampe udelukkende lever i symbiose med bestemte træer.
Lærke-rørhatten findes f.eks. kun under lærketræer. Svampen nedbryder og lever af dødt plantemateriale, og den hjælper træerne med at optage vigtige næringsstoffer, som uden svampen ville være utilgængelige for dem.
Hundelort og hvidløg
Mangfoldigheden i svamperiget er meget stor. 100.000 svampe er navngivet, men det anslås, at der måske findes 10 gange så mange, som endnu ikke er identificeret og navngivet.
Det er kun nogle af svampene (basidiesvampene), der spreder deres sporer ved at sætte de frugtlegemer, som vi kan gå ud i haven eller i skoven og iagttage. Resten af svampene lever skjult i jorden eller på dødt plantemateriale, som de hjælper med at nedbryde.
De svampe, der sætter frugtlegemer, er meget forskellige, hvilket gør svampejagten ekstra spændende. De kan have meget smukke farver, som f.eks. mørkviolet slørhat; den lille, gule eng-køllsvamp; eller den meget kendte røde fluesvamp med de hvide pletter.
Almindelig stinksvamp stinker langt væk af hundelort, og løghatten dufter kraftigt af hvidløg. Mælkehattene afgiver hvid, grøn, klar eller orange mælk, når man snitter i dem, og blødende huesvamp afgiver blodrød saft, når den brækkes. Og så er der svampe, hvis kød meget tydeligt blåner (indigo-rørhat) eller rødmer (kogle-rørhat), når de gennemskæres, eller som grønnes med alderen (velsmagende mælkehat). Det sker øjeblikkeligt og er virkelig interessant at iagttage.
Læg mærke til, at svampene ofte er navngivet efter deres symbiose eller deres egenskaber. Jeg kan anbefale appen “Svampeatlas”, hvor man kan tage et billede af en svamp og få et navneforslag. Derefter kan du læse om kendetegn og se, om svampen bløder, mælker eller skifter farve ved gennemskæring, og du kan undersøge, om den har en særlig lugt.
Vi er skabt som sansende væsener
Når jeg går i naturen, bliver jeg fascineret over Guds vidunderlige skaberværk. Økosystemerne peger på en plan bag det hele, en tænkende og planlæggende eksistens med intention, vilje og det helt store overblik.
Vi mennesker er skabt med blik for skønhed, og vi er sansende væsener, der kan finde stor glæde ved at iagttage og udforske naturen. Vi kigger så at sige Skaberen i kortene og forsøger at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.
Jeg bliver mindet om, at ligesom planterne er afhængige af hinanden, sådan er vi mennesker også afhængige, dels af hinanden, men også af naturen og af Gud. Jeg bliver lille, når jeg mærker afhængigheden, men livet bliver også rigere, fordi jeg ikke er alene. Jeg er sat ind i en sammenhæng, hvor der er en plads og en opgave til mig, og hvor det, jeg bidrager med, er vigtigt.
Naturen lærer mig, at der skal være plads til det hele: Hvile, væren og vækst - hver ting til rette tid. Jeg må leve i overensstemmelse med min natur, det hjælper ikke at forcere noget.
Tag på svampejagt – men tænk dig om
Jeg vil gerne komme med en opfordring til at gå på svampejagt, fordi det er en aktivitet, hvor der er mulighed for, at Gud kan blive større, mens vi bliver mindre, og fordi det er så godt for vores nervesystem at opholde os udendørs.
Undersøgelser viser, at moderne mennesker opholder sig 90% af tiden indendørs, hvilket kan medvirke til stress, depression og angst, fordi vores nervesystem er på overarbejde. I naturen er der mønstre og lyde, der beroliger vores system – f.eks. rindende vand, bølgeskvulp og trækronernes bladnet. Og der er jordbakterier i luften i en skov, som styrker vores immunforsvar, når vi indånder dem. Nye undersøgelser viser, at en gåtur i naturen er mere effektiv i forhold til humør, restitution og motivation end en gåtur i byen eller på et løbebånd.
Så tag frimodigt på svampejagt - men ikke med livet som indsats! Det er kun svampe, som du med 100 procent sikkerhed har identificeret, du kan spise. Og du skal altså være helt sikker på, at de ikke har giftige dobbeltgængere.
Gode begyndersvampe er rørhatte, kantareller og pigsvampe, da vi ikke har nogle dødeligt giftige rørhatte i Danmark, og kantareller og pigsvampe er nemme at identificere. Karl Johan er også en virkelig god spisesvamp, som er let genkendelig, ligesom føromtalte Indigorørhat, hvis kød blåner ved gennemskæring, er både smuk og velsmagende.
Pluk også kun friske svampe, da orme og snegle godt kan lide hattene. Finder du en frisk svamp, der er taget en bid af, kan du godt skære biddet fra og bruge resten af svampen. God svampejagt!
Gode råd:
Brug appen “Svampeatlas”
Begynd med rørhatte, kantareller og pigsvampe, hvis du vil samle spiselige svampe
Pluk ikke hvide svampe med lameller og stok med hjem, da den grønne og hvide fluesvamp har disse, og de er dødelige ved indtagelse.
Østershatte vokser vildt mange steder og store dele af året i den danske natur. De er særdeles velsmagende, og de kan kendes på, at de altid vokser på døde træer, og at deres lameller går helt ned på stokken, der er meget kort.
Tilbered dine svampe grundigt, da nogle kan give maveproblemer, hvis de spises rå. Lån eller køb Jens H. Petersens bog: “Svampe - du kan spise”, hvis du gerne vil lære mere om svampenes forunderlige verden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få de seneste artikler direkte i din indbakke